Thomas' blog

Thomas' blog

Fodbold er unfair; Liverpool FC - Chelsea

SportOprettet af Thomas Hansen lør, august 25, 2007 13:39
Så er Premier League endeligt kommet igang igen og Liverpool FC fik i sidste weekend besøg af Chelsea. Jeg sad klistret til skærmen og var ikke tilfreds med andet end en sejr til de røde.

Liverpool har fået købt en masse gode spillere op til denne sæsonstart, bl.a. spillere som; Torres, Babel, Benayoun, Leiva og Leto - bare for at nævne et par stykker. Målet for sæsonen må uden tvivl være endligt at få fingre i PL-trofæet efter mange års fravær i den topstrid.

Kampen i sidste weekend startede rigtigt godt, da Torres efter et kvarters spil gjorde det til 1-0. Inden målet havde Chelseaforsvaren Essien dog fået et gult kort, som senere skulle vise sig at blive helt til grin. Da der var gået 62' minutter fik dommeren nemligt lige en hjerneblødning tror jeg, for faktum var, at han dømte straffespark til Chelseas Malouda i en situation hvor Malouda valgte at hoppe ind i Liverpool backen Finnan. De efterfølgende minutter, efter at Lampard havde udlignet til 1-1 var dommeren stadigt rundt på gulvet åbentbart, for kortene fløj op af lommen - denne gang til Chelsea-spillerne.

Midt i forvirringen med alle de gule kort begik dommeren dog endnu en kæmpe brøler. Han fløjtede for frispark til Liverpool. efter at Essien havde fældet en Liverpool-spiller. Men om det så bagefter gik op for ham at Essien havde et gult kort i forvejen ved jeg ikke, men faktum var at Essien IKKE røg ud og at John Terry fik kortet istedet. Essien var faktisk ved at gå fra banen, da han troede at han fik kortet(retmæssigt), men dommeren var helt forvirret, så det stadigt var 11 mod 11 :(

Dommeren har senere undskyldt for hans præstation og fået en pause(suspenderet i 1 uge af FA), men for satan det er træls, for det kan vi(Liverpool FC) jo ikke rigtigt bruge til noget. Faktum var, at vi blev snydt for 2 point, og at Chelsea fik et point for meget - lidt surt at sådan en dommer kan betyde 3 point i sådan en topstrid, som det uden tvivl bliver.

Men nu vil jeg se Sunderland - Liverpool, som begynder om 5 min. - håber at det bliver afgjort mellem holdene denne gang, og ikke af en forvirret dommer.

Blog Image2 mål, 9 Gule kort, 1 forkert dømt straffespark, 1 manglende udvisning - sikke en kamp :/
Blog ImageChelseas 12. mand - dommeren Rob Styles

  • Kommentarer(3)http://www.h4ns3n.dk/#post5

Ny Blog tages i brug

BlogOprettet af Thomas Hansen fre, juli 27, 2007 23:42
Så kom tiden, hvor jeg blev træt af at skrive nyheder på mit gamle site. Det jeg var mest træt af var, at jeg fik en masse spam i min tagwall og at folk ikke kunne kommentere mine ellers så fremragende nyheder. Det har jeg nu rådet bod på, ved denne enkle feature fra One.com

Bloggen vil blive opdateret, når noget undrer mig her i verden, eller når jeg engang imellem oplever noget der er værd at skrive om her i Jelling Downtown. Hvis man eksempelvis hader at læse om mine kommende Oddset-forslag eller bare ikke har interesse i at høre om mine personlige udskejelser her i livet, så kan man nu bare gå ind under den kategori man lyster ovre i højre side - meget praktisk.

Jeg håber at nogen finder det interessant, og smid gerne nogle comments, så der evt. kan opstå nogle gode diskussioner, hvor jeg vel nok alligevel ender med at få ret(jeg har en slette-funktion ellers).

Velkommen til min verden med provokerende, spydige og selvironiske inputs.

Venlig Hilsen

Thomas H. Hansen
T. Hansen
Høiniche
Ash^

...... kært barn har mange navne :D

  • Kommentarer(7)http://www.h4ns3n.dk/#post4

Jellingfestival 2007

BlogOprettet af Thomas Hansen fre, juli 27, 2007 22:34
(Kopieret fra mit gamle site d. 1/6-2007)

I sidste weekend fandt årets Jellingfestival sted og jeg valgte at gentage succesen fra sidste år og købte mig en billet for et par måneder siden. I år havde jeg fået aftalt med Frede(Min tidligere værelseskammerat helt tilbage fra efterskolen) at vi skulle give den god gas og det blev skam også til nogle fede dage, med godt musik og lidt spiritus og øl.

Af musik fik jeg hørt navne som; Pink Floyd Project, Die Dumme Dänen, BloodHound Gang, Deep Purple, Johnson, Kim Larsen og Kjukken, Natasja(WTF???) og selvfølgelig D-A-D.
Dog missede jeg både den kære Johnny Madsen og Alphabeat, men det kunne man takke verdens længste kø i Fakta for + at kasseapparatet døde i butikken, så vi måtte hente vores sprut i Rema istedet. Men det endte alligevel godt, for de havde forholdvis billigt Captain Morgan istedet, så det gjorde jo i sidste ende humøret en del bedre.

Om natten holdte vi til på teltpladsen, hvor vores telt blev placeret på campens højeste punkt. Historien var faktisk, at vi mødte op kl. 10 torsdag morgen for at sætte telt op, men fandt derefter ud af, at det først var kl. 12 at de åbnede til teltpladsen. Det resulterede så i, at vi var nogle af de første i køen og da klokken nærmede sig 12 stormede vi ind på græsplænen uden at vide hvor vi skulle slå teltet op henne. Efter jævnt mange overvejelser, så blev det DESVÆRRE lige ved siden af en meget feminin-snakkende-DRENG(?), som sagde til os med sin homostemme: "Vi kan da bare lave en camp sammen". "aaaaaaaaah", sagde jeg så, men vi blev alligevel enige om, at det ville være for provokerende at flytte vores telt nu.

Ps. De 2 flasker Morgan, den halve flaske Jägermeister, de godt 3 kasser øl, de dejlige kolde fadøl på pladsen og et koldt telt, det resulterede selvfølgeligt i, at jeg siden i tirsdag har været syg og faktisk stadigt er det her en uge efter.

Pps. Det ødelagde dog ikke min pædagogik-eksamen, som blev veloverstået idag. Her fik jeg karakteren 8, og det til trods for at jeg nok har brækket mig 10 gange i nat og lige en gang mere efter en gang havregryn i morges, vræææææææl :/

  • Kommentarer(0)http://www.h4ns3n.dk/#post3

Champions League Finale 2007

SportOprettet af Thomas Hansen fre, juli 27, 2007 22:31
(Kopieret fra mit gamle site d. 1/6-2007)

Ja, så var det jo sidste onsdag, hvor CL-finalen skulle stå. Som Liverpoolfan var jeg helt oppe at køre, da det jo var Liverpool og AC Milan der stod som finalister i år. I 2005 mødtes de samme hold i finalen i en kamp, som af mange, betegnes som den bedste finale nogensinde set. Liverpool var bagud 0-3 ved pausen, men fik i 2. halvleg scoret 3 mål på 7 minutter og vandt senere i straffesparkskonkurrencen - sikke en kamp :)

Men i onsdags var der som sagt finale igen og milaneserne krævede hævn. Hævn det fik de også, men det var godtnok en skuffende fodboldkamp med dårligt spil fra begge hold - det var slet ikke en finale værdigt. Resultatet blev 2-1 til AC Milan og det er nærmest det eneste jeg vil huske fra den kamp.

Dommeren er der senere blevet klaget ufatteligt meget over på diverse forums - specielt at han kun havde lagt 3 minutters overtid til, hvori Inzaghi valgte at bruge 1 minut på at rode rundt på græsset og minuttet forinden var gået med udskiftninger af Milanspillere. Til trods for disse hændelser, så valgte dommeren alligevel at fløjte af efter 2 minutter og 30 sekunders overtid - meget underligt og uheldigt, da Liverpool virkeligt pressede på for en udligning. Dog skal det ikke lyde somom jeg ellers var utilfreds med dommeren, men lige den situation var jeg ikke tilfreds med.

Når det så er sagt, så kan jeg kun sige at Liverpool heller ikke spillede en god kamp, da de ikke fik udnyttet deres presspil i hele første halvleg. Dårligste spiller på banen må dog uden tvivl gå til Paolo Maldini, som jo efterhånden også snart runder de 39 år.

  • Kommentarer(0)http://www.h4ns3n.dk/#post2

Bokseglade nordjyske Bambier sendes på is

SportOprettet af Thomas Hansen fre, juli 27, 2007 22:29
(Kopieret fra mit gamle site d. 20/3-2007)

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed at jeg følger med i Ishockey - ihvertfald når det har med SønderjyskE(Vojens IK) at gøre. Det er dog en del år siden at jeg har set kampe live, men derfor kan man jo fint håbe på, at det går ens hold godt alligevel. Når deres kampe engang imellem bliver vist på TV, så sidder jeg skam også gladeligt og følger holdet.

Da jeg så i sidste uge sad og så den 4. semifinale mellem SønderjyskE og AaB var jeg undervejs i kampen rigtigt glad, da førstnævnte hold fører med 9-1. Da gæsteholdet fra Aalborg i 3. periode her indser at slaget er tabt, så vælger Aab træneren Heinz Ehlers at sætte sin 4. kæde ind på banen. Aab's 4. kæde består så bare af store gutter der åbentbart skulle have haft sig en boksekarriere istedet, for lige med det samme søger de at starte et masseslagsmål. Dommeren får så her givet hele 4 matchstraffe(2 til hvert hold). Dog er det jo så 2 fra SøndejyskEs førstekæde(bl.a. topscoreren Brad Rooney) og 2 halvhjerner fra Aab. Resultatet bliver ihvertfald at Heinz Ehlers får spærret 2 af SønderjyskEs bedste spillere til den næste kamp, og at nordjyderne selv blot må undvære 2 marginalspillere, som selv undertegnede kunne have erstattet(og jeg kan SLET ikke stå på skøjter).

Her kan man så sige at det er SønderjyskEs egen skyld at de vælger at slå igen ved de slagsmål, men det er altså svært blot at tage imod slag af to store gutter der allerede har smidt handskerne, når de to nordjyske halvhjerner trods deres ringe evner på skøjter har kæmpet sig ud på isen i bedste Bambie-stil.

Det kan pisse mig helt af at en træner kan slippe år efter år med sådan en taktik. Sidste år i finalerne var der samme problem, hvor han helt konsekvent sætter de tuderinge spillere fra 4. kæden på banen så snart der starter et slagsmål. Sidste sæson var en af disse så desværre allerede i straffeboksen, men det hindrede ham alligevel ikke i at hoppe ud på banen og tæske løs på modstanderne.

Heinz Ehlers kan man helt sikkert have en masse respekt for, når man ser hvad han har opnået som spiller, men de metoder han benytter sig af som træner det er helt uacceptabelt i min verden. Konsekvensen af hans "taktiske genistreg" blev skam også at Aab nu fører 3-2 i kampe, da de ganske sejrede den efterfølgende kamp på hjemmebane med 2-1. Jeg håber så meget at det alligevel lykkes for SøndejyskE at vinde de sidste to kampe. Første kamp er i morgen(onsdag) aften og den evt. sidste kamp finder sted i det nordjyske på søndag.

Fy for satan jeg væmmes ved Heinz Ehlers !!!!!

  • Kommentarer(0)http://www.h4ns3n.dk/#post1